50 års jubilæum – Filskov Skole lørdag d. 8. september 2012.

Igennem længere tid har en gruppe arbejdet med planlægningen af 50-års jubilæet for Filskov Skole. Planlægningen var egentlig gået i gang længe inden Friskolen blev en realitet.
I stedet for at aflyse festen, da Filskov Skole jo nedlægges sommeren 2012, vedtog man i gruppen at fortsætte arbejdet, idet der var allerede bestilt en musical til arrangementet ved Anette Andersen og John Skou. Og som en sagde: ”Man skal aldrig forsømme lejligheden til at holde en god fest” . Derfor holdes der jubilæum for at der har været skole i lokalerne i 50 år. Det kan vel være lige så godt.

Arrangørerne får hjælp til logistikken af Viadukthallens Venner, som igennem flere år har arrangeret store fester i Viadukthallen.

I løbet af en måneds tid bliver der mulighed for at tilmelde sig arrangementet, som allerede er meget efterspurgt af mange, som igennem tiderne har gået på Filskov Skole.

Vi opfordrer derfor alle til at holde øje med Filskov Skoles hjemmeside samt denne side som får links liggende.

Vi glæder os til at se så mange af godt 800 mulige tidligere elever i Viadukthallen og på skolen til efteråret.

 

På arrangementsgruppens vegne
Johan Andersen.

En tanke om "50 års jubilæum – Filskov Skole lørdag d. 8. september 2012."

Der er lukket for kommentarer.