Reserver dagene i 2020
Se pressemeddelelse her: Stafet For Livet 2019. Se folder: FOLDER 2019
I den første weekend i september måned var Filskov Stadion igen base for arrangementet Stafet For Livet i Billund Kommune, og her deltog næsten 750 deltagere i den fælles kamp for liv uden kræft.
Styregruppen bag, som er ildsjæle fra mange af kommunens byer har svært ved at få armene ned, og det er en meget stor glæde at kunne præsentere årets overskud, som blev på kr. 352.124,-!
De mange deltagere gik og løb ikke mindre end 12.830 kilometer, som ved hjælp af rundesponsorer, donationer og en masse andre aktiviteter er omregnet til årets flotte resultat.
Weekenden var en blandet buket af aktiviteter, herunder ikke mindst årets nyhed, børnestafetten, som blev en stor succes, og den skal helt sikkert gentages til næste års stafet. Derudover var der bankospil, stafetlotteri og tombola med en masse dejlige gevinster, som var doneret af butikker og virksomheder fra hele kommunen. I wellness teltet arbejde fodplejere, frisører og massører uden vederlag i den gode sags tjeneste.
Og på scenen var der musik og underholdning med forskellige kunstnere, som også gjorde det gratis til fordel for stafetten. Lørdag aften kulminerede det hele med en smuk lys ceremoni, hvor der var tid til fordybelse og eftertanke. Derefter fortsatte aktiviteterne aftenen og natten igennem, og det hele sluttede søndag formiddag kl. 11.
![]() |
Bliv frivillig:
Stafet For Livet har brug for frivillige, så kan du se dig selv i den rolle – så har vi brug for din hjælp!
Du kan kontakte os på mail: billund@stafet.cancer.dk, mobil: Niels 2096 7215.
Der åbnes for tilmelding til 2020 udgaven, den 1. december 2019 på hjemmesiden www.stafetforlivet.dk/billund. På vores hjemmeside kan du læse mere om Stafet For Livet, og om hvordan du kan deltage, og du kan også følge os på Facebook!