Spring til indhold

Filskov

Landsbyen med det gode sammenhold

Lokalhistorie

Lær Filskov at kende
Lokalhistorie
Fylskow er den ældste kendte måde at stave navnet Filskov på. Den er fra 1503 og svarer meget godt til den lokale udtale, som stadig høres i dag. Navnets betydning kan være ‘skoven, hvor der hentes materiale til hjulfælge’. Navnet opstod i en tid, hvor området var dækket af skov, men i løbet af 1600-tallet blev stort hele Danmark ryddet for skov. Det gjaldt især på næringsfattige sandjordsområder som Filskov. Træet var blevet anvendt som brændsel og byggemateriale til såvel huse som redskaber. Systematisk genplantning over hele Danmark begyndte efter Skovloven af 1805. Omkring Filskov kom træerne langsomt tilbage efter 1866, hvor Hedeselskabet oprettedes for at omdanne hede og mose til ager og plantage. Nu har Filskov mange træer lige som alle andre dele af Danmark.
Middelalder: Filskov er meget ældre end 1503. I 1100-1200-tallet opførtes en romansk middelalderkirke, der omkring år 1400 omtaltes som Østergård Kirke i Ribe domkapitels brevbog (den såkaldte Ribe Oldemoder). Efter pesten i slutningen af 1300-tallet gik indbyggertallet så meget tilbage, at de tilbageværende indbyggere ikke havde råd til at vedligeholde middelalderkirken. Kort efter 1578 gav de op og rev den ned. Befolkningen søgte i stedet kirken i Sønder Omme.
1600-tallet: Svenskekrigene var hårde ved Filskov ligesom de var i resten af landet. Ved krigens slutning i 1660 var der kun indbyggere i tre af Filskovs fem gårde. Dog var alle gårde beboede igen i 1664. Derefter voksede befolkningstallet påny.
1700-tallet: Kun 56 indbyggere var der i Filskovområdet, da Danmarks første pålidelige folketælling blev gennemført i 1787. De 56 indbyggere var fordelt på otte gårde og to boelsteder (mindre landbrug). Få år før var bønderne blevet selvejere. De havde købt sig fri af herregården Juellingsholm ved Sønder Omme. I 1793 udskiftedes landsbyjorden (ny fordeling mellem gårdene), og de fleste gårde flyttedes bort fra den traditionelle placering på kanten af ageren, hvor de lå som perler på en snor lige over engen og åen. Kun Smedegård og Midtgård blev liggende på deres gamle pladser.
1800-tallet: Efter 1850 satsede Filskovs indbyggere sammen med nabolandsbyen i øst, Langelund (dengang i Ringive Sogn) på en ambitiøs plan, der gav dem en større produktion af græs fra engene langs Omme Å. Sammen gravede de lange engvandingskanaler langs åen og hen over grænser mellem sogne og ejerlav. På denne måde sørgede de for systematisk og afmålt bevanding af engene (engvanding), hvilket forøgede udbyttet af græs betydeligt. Som hø blev det gemt til vinterfodring af kvæg på stald, hvilket betød, at de havde råd til at avle og fodre flere dyr. Dyrene tjente de penge på ved salg, og møget fra de mange dyr blev anvendt til opdyrkning af den næringsfattige hedejord. Samtidig fandt de mergel mindst to steder i Filskov. Mergel er kalkholdig ler, der ved den rette blanding med kvæggødning meget effektivt får den næringsfattige hedejord omdannet til ager, som giver landbrugsudbytte. Med hedeopdyrkningen fik Filskovområdet pludselig plads til mange nye landbrug, der fra 1860’erne og i de følgende årtier skød op overalt i det, der nu er Filskov Sogn. Befolkningstallet steg markant. Agerdyrkningen og de nye gårde producerede så meget korn, at der sidst i 1870’erne blev bygget en hollandsk vindmølle på bakken ved Møllestien.
Kirke 2: Under jordarbejde ved Østergård i 1866 blev kirkegården fra middelalderen genfundet, men kirkebygningen blev ikke fundet. Dette skete i en tid med omfattende religiøs vækkelse over det meste af landet, og fundet af den gamle kirkegård var til stor inspiration for indbyggerne i den østlige del af Sønder Omme sogn. Det lykkedes indbyggerne at skaffe penge fra staten til opførelse af en ny kirke i Filskov, hvor den blev indviet i 1877. Samtidig fik Blåhøj også ny kirke. Den statslige bevilling var til én kirke med tårn, præstegård og præst, men indbyggerne valgte i sidste øjeblik at opføre to kirker for de samme penge. Det kunne lade sig gøre, da de undlod at udstyre de nye bygninger med tårn. Præstegården placeredes ved kirken i Blåhøj, som ligger nord for Filskov. De to nye kirker var filial-kirker indenfor Sønder Omme Sogn indtil 1911, hvor det nye Blåhøj-Filskov Sogn blev udskilt fra Sønder Omme Sogn. Filskov Kirke fik tårn i 1929.
Fra landsby til STATIONSBY: I 1908 besluttede Rigsdagen (Folketinget og Landstinget) at føre en ny jernbanelinje fra Bramming til Funder ved Silkeborg. Derved blev Ålborg og Esbjerg forbundet af en direkte linje. Med ‘den skæve bane’ var det hurtigere for landbruget at sende eksportvarer til havnen i Esbjerg. Filskov var en af de mange gamle landsbyer, som pludselig fik udsigt til en fremtid som stationsby, og det mærkedes meget hurtigt i både Filskov og Blåhøj, som også blev stationsby. Jernbanen blev anlagt og Filskovs nye stationsbygningen blev indviet i 1917. Forinden var de to sogne blevet udskilt fra Sønder Omme Sognekommune, så fra 1913 var Blåhøj-Filskov Sognekommune en selvstændig politisk-administrativ enhed. I de følgende år udvikledes Filskov til en driftig stationsby med et bredt udvalg af handlende og andre erhverv. Ved siden af sognerådet var Filskov Borger- og Håndværkerforening det centrale omdrejningspunkt i stationsbyens liv. Den arrangerede foredrag, selskabelige sammenkomster og arbejdede for byens forskønnelse.
Filskov kommune opstod i 1947 ved deling af Blåhøj-Filskov Sognekommune i to sognekommuner. Derefter havde Filskov 23 år som selvstændig sognekommune. En nyt plejehjem opførtes i 1950. En af fordelene ved selvstændigheden var, at det selvstændige sogneråd på egen hånd bestemte placeringen af ny centralskole, som erstattede flere små skoler. Den nuværende skole indviedes i 1962.
To hårde slag: Ved kommunalreformen i 1970 mistede Filskov selvstændigheden som så mange andre små kommuner. Sognekommunen blev opløst og området fusioneret ind i den nye Grindsted Storkommune sammen med Sønder Omme, Hejnsvig og den østlige halvdel af Ansager Sogn, det vil sige Stenderup-Krogager.
I 1971 lukkede DSB mange stationer og flere jernbanelinjer for persontrafik, herunder ‘den skæve bane’ og Filskov Station. Godstrafikken til Filskov fortsatte til 1977, hvorefter skinnerne blev taget op.
Disse to begivenheder var et led i samfundets almindelige centralisering med en ny folkevandringsbølge fra landområder og mindre byer til større byer. I Filskov førte denne udvikling en vis modløshed med sig, da mange butikker og andre virksomheder måtte lukke.
Fra stationsby til LANDSBY: Den nye situation tvang indbyggerne til at vise ny kreativitet. Sognerådet, der var byens fælles forum med direkte valgte medlemmer, besluttende myndighed og råderet over egne penge forsvandt med sognekommunen.
Borgerforeningen var tilsyneladende ikke det rette forum for de radikalt nye initiativer, som skulle udvikles. Gennem årtier havde den været med til at opbygge og udvikle Filskov, så den ikke bare var en landsby, men en stationsby i egen kommune. Borgerforeningen fortsatte med sit virke, der fik mere fokus på selskabelige arrangementer og forskønnelse af byen.
Det er ikke nogen attraktiv rolle at være blandt tilbagetogets helte, men det var, hvad der var brug for. Med humor, skæve indfaldsvinkler, en vis indadvendthed og nye generationer var der behov for nye aktører, som kunne være konstruktive på de nye betingelser.
Det første initiativ i denne retning kom i 1976 med dannelse af foreningen Filskov Fællesantenne, der allerede i 1977 åbnede et nyt antenneanlæg med tilslutning for kabel-TV. Derefter kunne borgerne sidde hjemme i egne stuer og få inspiration fra den store verden til ny kreativitet hjemme i Filskov. Og idéerne kom . . .
Fra sogneråd til Kontaktudvalg: I 1978 oprettedes KONTAKTUDVALGET, der blev landsbyens talerør overfor politikerne i Grindsted og straks gav sig til at udgive kvartalsbladet INFO. Kontaktudvalget fungerede efter meget enkle principper som sendemandsforum, idet hver af byens foreninger kunne sende én deltager til møder, der afholdes fire gange om året. Kontaktudvalget er forum for idéudvikling og initiativer, som ikke nødvendigvis udføres af Kontaktudvalget selv. Aktiviteten foregår primært i foreningerne.

DEN SELVEJENDE LANDSBY

Her er en liste over begivenheder, der siden 1978 har dokumenteret, at Filskov er en meget levende by:
1983: Nyt klubhus til Filskov Idrætsforening (FIF) opførtes ved Blåhøjvej og det eksisterende idrætsanlæg.
1991: Filskov Børnehus var i de første år privat. I årene 1997-2012 blev det drevet af Grindsted Kommune i samarbejde med Filskov Skole.
1992: Filskov Energiselskab stiftet. Med et meget beskedent indskud fra andelshaverne opførtes et varmeværk på den bare mark ved Hjortlundvej. Det var et pionérarbejde indenfor fremstilling af naturgas baseret på gylle fra områdets landbrug. Et ledningsnet blev etableret ud til forbrugerne. Senere kom organisk affald fra industrien også ind i gasproduktionen. I 2013 gennemføres en stor modernisering af det oprindelige værk og en udvidelse.
1995: Anpartsselskabet Filskovs Fremtid blev stiftet. Det arbejder for erhvervsfremme med flere virksomheder i Filskov. I 1996 havde Filskov egen erhvervschef finansieret af Grindsted Kommune og Erhvervsfremmestyrelsen. Året efter opførtes en industrihal på den til formålet anlagte nye gade Industrikrogen, hvor iværksættere fik plads til udvikle nye virksomheder. Forskellige virksomheder har benyttet den halve eller hele bygning, der i 2010 blev solgt til en af de nye virksomheder.
2003: Filskov blev kåret som Årets Landsby af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. Dette skete, medens byggeriet af Viadukthallen foregik.
2004: Indvielse af kulturhuset Viadukthallen, der byggede videre på klubhuset fra 1983. Kulturhuset rummer idrætshal, fitnesscenter, mødelokaler, lokalarkiv med mere.
2012: Indvielse af to nye institutioner, der igen (ligesom sidst i 1700-tallet) gør Filskov til Den Selvejende Landsby. Efter endnu en kommunalreform i 2007 blev Filskov en del af den nye Billund Kommune, og den nye kommune gjorde sig hurtigt klar til at beskære eller lukke de kommunale institutioner i Filskov.
Borgerne overtog derfor Filskov Skole og Filskov Børnehus, der blev omdannet til Filskov Friskole og Børnehave.
Plejehjemmet blev omdannet til Filskov Friplejehjem.
Nu er der ikke flere kommunale institutioner i Filskov.

Skriv et svar